Personlig motivation og baggrund for bogen

I nogle sammenhænge bliver forskning præsenteret en smule unuanceret, med primært fokus på "alt det vi ikke må". Videnskab er meget mere end det, og kan være virkelig inspirerende og opløftende. Ikke mindst kan det give værdifuld indsigt, der kan ændre hele vores opfattelse af, hvad vi er i stand til. 

I en undervisningstime blev jeg introduceret til emnet neuroplasticitet, der blandt andet omhandler hjernens udviklingspotentiale, herunder hvordan træning af hjernen samt sindet kan øge ens handlekraft, velvære, overskud og evne til at opnå succes. Det inspirerede mig til at dykke yderligere ned i det fascinerende emne, og få fat i de rå artikler fra videnskabsfolkene selv. Jeg ville vide hvad de nyeste undersøgelser viste, og begyndte at søge på en af de største videnskabelige databaser, der også anvendes når der skal bruges data til blandt andet forskning, og som vi ofte brugte på universitetet

Den ene videnskabelige artikel tog den anden, og hver gang blev jeg præsenteret for endnu flere spændende emner, som jeg ikke kunne lade være med at fordybe mig i. Den viden jeg opnåede var så opløftende og inspirerende, at jeg tænkte at der måtte være andre, der kunne have glæde af det. 

Mit største ønske med bogen er at kunne gøre en positiv forskel, ved at videreformidle denne inspirerende, fascinerende og værdifulde viden fra forskning. Herunder viden om hvordan man kan optimere og iværksætte sit potentiale, samt styrke sine forudsætninger for, at realisere sine ønsker og mål.
 

Professionel baggrund

Kandidat fra det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, med undervisning i blandt andet følgende fag:

  • Psykologi, etik og kommunikation.
  • Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse.
  • Videnskabsteori og sociologi.
  • Statistik.
  • Kost, ernæring og nydelsesmidler.
  • Medicinsk fysiologi.
  • Medicinsk celle-og vævsbiologi.
  • Organernes makroskopiske og mikroskopiske anatomi.
  • Biokemi.
  • Farmakologi.
  • Intern medicin.
  • Medicinsk genetik.
  • Medicinsk kemi.

Yderligere uddannelse og kursusforløb, med over 180 lektioner indenfor emnerne:

  • Mental sundhedsfremme og velvære.
  • Flow, optimisme, motivation og engagement.
  • Lykke og well-being.
  • Mindfulness.
  • Trivsel, livs -og arbejdsglæde.
  • Analysestrategi.
  • Social kapital, stresshåndtering og psykisk arbejdsmiljø.
  • Narrativ coaching.
  • Kognitiv coaching.
  • Styrkebaseret coaching.
  • Systemisk coaching.
  • Strategier for kompetenceudvikling. 
  • Styrkebaseret ledelse.
  • Systemisk ledelse.
  • Anerkendende ledelse.
  • Agil projektledelse.
  • PRINCE2 projektledelse.

Efter at have arbejdet mange år i privat praksis i sundhedssektoren, valgte jeg at videreudvikle mine kompetencer og skifte til IT-branchen. Faktisk besluttede jeg mig for dette, kort tid efter at jeg havde skrevet denne bog.
Nu arbejder jeg som leder for en afdeling med 12 fantastisk dygtige kollegaer, i et af Europas største IT-virksomheder. 
Jeg finder det virkelig meningsfuldt, at arbejde et sted hvor der er så gode værdier, hvor bæredygtighed med intelligente kvalitetsløsninger gøres nemt og profitabelt, hvor der værnes om klienter samt ansatte, og hvor jeg har mulighed for kontinuerligt at lære af de bedste.